Få nyttige usability tips her

Give Steel

Anette Maria Christensen, Chief Marketing Officer i Give Steel

Ny hjemmeside giver Give Steel en stærk digital platform

Give Steel’s kompetencer og høje krav til design og funktionalitet har i kombination med Online-Results teknologiske indsigt, udviklingsmuskler og lyst til at indgå i et tæt og længerevarende samarbejde sikret stålproducenten en hjemmeside, der er bygget til fremtiden.

Give Steel er en førende producent af stålspær og stålkonstruktioner i Nordeuropa. Virksomheden er kendt for at kombinere design, konstruktion, kvalitet og sikkerhed med moderne teknologi.

– Med vores nye hjemmeside har vi fået et nyt digitalt ansigt, der viser potentielle kunder og samarbejdspartnere, hvad vi kan, og hvorfor de skal vælge Give Steel, når de har brug for stålkonstruktioner, forklarer Anette Maria Christensen, der er Chief Marketing Officer (CMO) i Give Steel.

Bliv klogere på Give Steel’s nye hjemmeside

Vi har stillet Anette Maria Christensen 9 spørgsmål om Give Steel’s nye hjemmeside. Læs hvorfor det var vigtigt at få en ny hjemmeside, om samarbejdet med Online-Results, og hvordan det lykkedes at komme i mål med at implementere en hjemmeside bygget på canonical AMP teknologien, der sikrer, at siden eksekverer lynhurtigt på både mobil og desktop.

(1) Hvorfor var det vigtigt at få en ny hjemmeside?

Hjemmesiden er vores digitale ansigt ud ad til. Vi var i vores gamle løsning begrænset af et forældet interface, der var besværligt at vedligeholde, og som ikke tillod udvikling. Da netop udvikling er et mantra i Give Steel, var det vigtigt at skabe en helt ny platform, der imødekommer alle vores behov, og som afspejler virksomheden i dag.

(2) Hvad er de væsentligste mål for jeres nye hjemmeside?

Første skridt var at komme up to date og skabe en platform, der både har brandværdi, og som deler vores tekniske kompetence i både simple og komplekse stålkonstruktioner. Næste step bliver at aktivere hjemmesiden som salgsredskab.

(3) Hvad var vigtigt i forhold til design?

Vi er en dynamisk virksomhed, og det skal afspejles i designet af vores nye hjemmeside. Designet er rent, stramt og stilistisk, ligesom det danner en god ramme for hardcore teknisk information om vores løsninger i stål. Det nye design følger vores designlinje, hvor den røde og sorte farve spiller flot sammen og giver et stilrent look.

(4) Hvad var vigtigt i forhold til funktionalitet?

Det er vigtigt for os, at siden teknisk set har et højt niveau, da vi ofte er viden-provider overfor vores kunder. Med enkelte undtagelser er det lykkedes at skabe en dynamisk funktionalitet, hvor vi nemt kan ændre indhold og budskaber.

Hjemmesiden er udviklet i den nyeste version af WordPress og bygget på AMP canonical teknologien. Det sikrer, at hastighed og teknik er helt i top, og at hjemmesiden eksekverer hurtigt på både mobil og desktop.

(5) Hvilken rolle spiller kundecases på jeres nye hjemmeside?

Referencerne på hjemmesiden viser vores bredde. Vi leverer til mange store prestigeprojekter, men vi laver også stålspær til et utal af simple industrihaller. Referencerne viser hele paletten og tilpasses efter det marked og sproglag, vi opererer på.

På vores nye hjemmeside kan salgsafdelingen nemt printe en kundecase i en salgssituation. Det er en feature, vi efterlyste fra projektets start, fordi det er hjælper salgsstyrken og sparer både tid og tryksager. Se hvordan kundecases er opbygget på hjemmesiden

(6) Hvordan er det at arbejde med og opdatere hjemmesiden med nyt indhold?

Vi har været med til at udvikle en del af funktionerne i et tæt samarbejde med Online-Results og haft stor indflydelse på designet af backend. Kombinationen af Online-Results tekniske viden og vores ønsker har sikret os en intuitiv og brugervenlig hjemmeside, der er let at gå til, når vi skal opdatere med nye kundecases eller landingssider.

(7) Hvorfor valgte I Online-Results?

Det var faktisk en svær proces, fordi jeg vidste, at siden var så stor og omfattende, at den rigtige leverandør var helt afgørende for en god proces. Jeg fik tilbud fra flere leverandører – fra store reklamebureauer til mindre webhuse.

Men vi ville ikke have en leverandør. Vi søgte en partner, der kunne følge os på vores digitale rejse, og som var villig til at investere i et længerevarende samarbejde. En partner som var hardcore specialister – og et skridt foran deres konkurrenter. En partner der kunne udfordre os og følge os i vores digitale udvikling. Vi valgte Online-Results, fordi de teknologisk set var i front, og fordi vi i udvælgelsesprocessen oplevede, at de ville dialogen, samarbejdet og os.

(8) Hvordan har I oplevet samarbejdet med Online-Results?

Online-Results har levet op til vores forventninger – og mere til. Udviklingen af vores hjemmeside har været en god proces, fordi Online-Results, som os, har satset på partnerskabet og også været villig til at investere i det. Vi har haft direkte kontakt til programmørerne. Det har givet en forholdsvis hurtig og dynamisk proces, fordi vi løbende har kunnet teste ved at indsætte content og dermed udfordre udviklingsprocessen.

(9) Hvad er Online-Results dygtige til?

Online-Results er fagligt dygtige og et skridt foran teknologisk. Men den vigtigste kompetence er nok i virkeligheden lysten og evnen til at udvikle, være et skridt foran og skabe noget godt, som ikke er set før. Teknisk kompetence er ikke nok. Relationen, dynamikken og dialogen er det, der får samarbejdet til at gå op i en højere enhed.

Kort fortalt om Give Steel

Give Steel er en førende producent af stålkonstruktioner. Virksomheden designer, projekterer, producerer og monterer bærende stålkonstruktioner til Nordeuropæiske entreprenører og bygherrer. Give Steel producerer alle konstruktioner i Danmark i et ansvarligt og højteknologisk produktionsmiljø med fokus på social ansvarlighed og optimerede stålkonstruktioner for et mere CO2-venligt resultat. Virksomheden har afdelinger i tre europæiske lande, fordelt på fire lokationer.

Få flere kunder med målrettet markedsføring

Kontakt os og hør mere om hvordan vi kan hjælpe dig med målrettet markedsføring. Vores team af specialister i digital brugeradfærd står klar til at hjælpe dig.

Ring mig op

Hold dig opdateret!

Vil du gøre din hjemmeside til en god forretning? Tilmeld dig og få besked, når der er nyt om digital brugeradfærd på bloggen!

Skriv venligst dit navn.

Skriv venligst hvilken email nyhedsbrevet skal sendes til.

Mød os på LinkedIn

Klar til at få en hurtig og brugervenlig hjemmeside?

Online-Results er et stærkt hold af specialister i digital brugeradfærd. Vi skaffer trafik til din hjemmeside - og sørger for at trafikken bliver til kunder.

Ring til os

Send os en mail

"
Den bedste beslutning, jeg har taget, var at få Online-Results til at lave min nye hjemmeside. Jeg kunne mærke forskel fra dag 1 - der kommer langt flere henvendelser, og jeg kan kun ærgre mig over, at jeg var lidt længe om den beslutning. Jeg er glad for at have fundet et bureau, der tager sig af det hele og leverer rådgivning i øjenhøjde. Kort sagt sikrer de, at jeg får mange nye kunder for færrest mulige penge.

Morten Jensen
Indehaver, Centrum Gulve