Få nyttige usability tips her

UX: Vækker din side arrigskab på mobil?

I takt med at brugen af smartphones og tablets bliver mere og mere udbredt, spiller mobilvenlighed en stadig større rolle – og hvis din hjemmeside ikke er tilpasset mobile enheder, er der 5 gange større risiko for, at brugerne forlader siden.

Du kender sikkert selv den frustration, der kan ramme en, når man forsøger at finde rundt på en hjemmeside, der ikke er optimeret til mobil: Hvordan kommer jeg tilbage til forsiden? Hvor er menuen? Hvorfor sker der ikke noget, når jeg klikker her? Arrrggghhh!!!

Men har du egentlig tjekket, hvordan din egen hjemmeside fungerer på en mobil enhed? Hvis ikke, er det på tide at komme i gang.

Sådan tester du, om din side er mobilvenlig

Du bør blandt andet tjekke om:

• Menuen er nem at lokalisere og overskue
• Skriftstørrelsen er let at læse
• Links er nemme at klikke på og ramme med fingeren
• Designet er tilpasset små skærme – fx responsivt design, der automatisk tilpasser sig enheden

Du bør også teste nogle af de handlinger, du gerne vil have dine kunder til at udføre.

Det kan for eksempel være at udfylde din kontaktformular eller finde et bestemt produkt. Det er også en rigtig god ide at få en, der ikke kender hjemmesiden, til at gøre det samme og høre, hvordan vedkommende oplever siden på en mobil enhed. Du vil måske blive overrasket over den respons, du får.

Find flere konkrete tips til, hvordan du optimerer din hjemmeside til mobil her:

Google Design and UX Principles.

Bonusinfo: mobilvenlighed påvirker også SEO

Mobilvenlighed har i nogle år officielt været en del af Googles algoritme, og i marts 2018 begyndte Google at rulle mobile-first indexing ud for at undgå, at brugerne oplever uoverensstemmelser mellem computer- og mobilversionerne.

Når mobile-first indexing aktiveres for din hjemmeside, bruger Google mobilversionen til indeksering og ranking. Det betyder, at dine placeringer på Google kan falde, hvis siden ikke er optimeret til mobil. Hvis din side er tilmeldt Google Search Console, kan du her se, om mobile-first indexing er blevet aktiveret.

Hold dig opdateret!

Vil du gøre din hjemmeside til en god forretning? Tilmeld dig og få besked, når der er nyt om digital brugeradfærd på bloggen!

Skriv venligst dit navn.

Skriv venligst hvilken email nyhedsbrevet skal sendes til.

Mød os på LinkedIn

Klar til at få en hurtig og brugervenlig hjemmeside?

Online-Results er et stærkt hold af specialister i digital brugeradfærd. Vi skaffer trafik til din hjemmeside - og sørger for at trafikken bliver til kunder.

Ring til os

Send os en mail

"
Den bedste beslutning, jeg har taget, var at få Online-Results til at lave min nye hjemmeside. Jeg kunne mærke forskel fra dag 1 - der kommer langt flere henvendelser, og jeg kan kun ærgre mig over, at jeg var lidt længe om den beslutning. Jeg er glad for at have fundet et bureau, der tager sig af det hele og leverer rådgivning i øjenhøjde. Kort sagt sikrer de, at jeg får mange nye kunder for færrest mulige penge.

Morten Jensen
Indehaver, Centrum Gulve