Sidste gang du var ude at spise, kom tjeneren så og rakte dig menuen? Eller skulle du selv gå rundt i restauranten og lede efter den?
Navigationen på din hjemmeside er det menukort, du tilbyder dine kunder – og ligesom du forventer at få overrakt et menukort på en restaurant, så har dine besøgende også nogle forventninger til menuen på din hjemmeside. Din menu skal serveres for de besøgende – og den skal være spiselig. Det er her, du skal hjælpe dem rundt på siden og vise dem, hvad de kan finde.
Computer: vis din menu i toppen eller til venstre
På en computer forventer brugerne at finde menuen i toppen af siden eller til venstre. Det er en dårlig ide at gemme menuen væk i et smart design. Er din menu gemt væk eller markeret med et anderledes ikon, bør du sørge for, at ordet ’Menu’ fremgår sammen med ikonet for at hjælpe brugerne til at finde den.
Mobil: placer menuen i toppen
På mobil forventer brugerne at finde menuen i toppen af siden. Også her er anderledes ikoner en dårlig ide – dog er hamburger ikonet så udbredt, at det faktisk fungerer. Men igen er den sikreste opskrift bare at vise menuen med det, den er – ordet ’Menu’.
Skærmpladsen på mobil er en udfordring i forhold til designet, men det er afgørende, at menuen er stor nok til, at det er nemt at klikke sig videre, og man skal huske på, at rigtig mange holder telefonen i en hånd og bruger samme hånds tommelfinger til at klikke med.
Homeknap og hastighed
På både computer og mobil skal dit logo fungere som en homeknap, så brugerne altid kan vende tilbage til forsiden ved at klikke på det. Og langsomme hjemmesider kan give det indtryk, at menuen slet ikke virker, når man trykker på den, så sørg for at din sides hastighed er optimal.
Tags:
Hold dig opdateret!
Vil du gøre din hjemmeside til en god forretning? Tilmeld dig og få besked, når der er nyt om digital brugeradfærd på bloggen!Klar til at få en hurtig og brugervenlig hjemmeside?
Online-Results er et stærkt hold af specialister i digital brugeradfærd. Vi skaffer trafik til din hjemmeside - og sørger for at trafikken bliver til kunder.
Ring til os
Send os en mail
"
Den bedste beslutning, jeg har taget, var at få Online-Results til at lave min nye hjemmeside. Jeg kunne mærke forskel fra dag 1 - der kommer langt flere henvendelser, og jeg kan kun ærgre mig over, at jeg var lidt længe om den beslutning. Jeg er glad for at have fundet et bureau, der tager sig af det hele og leverer rådgivning i øjenhøjde. Kort sagt sikrer de, at jeg får mange nye kunder for færrest mulige penge.
Morten Jensen
Indehaver, Centrum Gulve