Når dine brugere skal navigere rundt på din hjemmeside, sætter de deres lid til tekstlinks og knaptekster. Disse små og beskedne stykker tekst fungerer som vejvisere, der har stor betydning for, at brugerne kan finde, opdage og få adgang til dit indhold.
Her får du de 5 vigtigste ting, du skal være opmærksom på, når du skriver tekstlinks og knaptekster:
1. Vær specifik
Et link eller en knaptekst skal fortælle brugerne, hvad de finder, når de klikker på det. Diffus eller vag tekst som ‘klik her’ eller ‘læs mere’ løser ikke den opgave.
Vi ved, at brugerne har travlt.
De har et minimalt klik-budget sat af til din side.
Tving dem ikke til at spilde deres klik på intetsigende links. Især fordi klik med et højt afkast – altså dem, der fører til det indhold, som brugerne vil have – faktisk kan føre til, at klik-budgettet øges.
2. Vær reel
Et link eller en knaptekst er et løfte. Teksten skaber forventninger, der skal indfries omgående, når brugeren har klikket.
Hvis du i teksten lover brugerne, at de fx kan booke eller købe din ydelse ved at klikke på et link eller en knap – så skal den mulighed reelt være til stede på den side, brugerne lander på.
Hvis links og knapper skaber forventninger, der ikke indfries, vil de langsomt svække brugernes tillid til siden og den organisation, den repræsenterer. Spildte klik får hurtigt brugerne til at nedsætte deres klik-budget for din side – eller i værste fald helt forlade den.
3. Vær beskrivende
Husk, at brugerne scanner frem for at læse. De lægger mere mærke til fremtrædende elementer – og links, der er stylet, så de skiller sig ud fra den statiske tekst (som de bør være) tiltrækker sig opmærksomhed.
Tekstlinks skal derfor kunne stå alene.
Forestil dig, at brugerne kun læser selve linkteksten og intet af den omgivende tekst. Vil de stadig fuldt ud forstå, hvad de finder, når de klikker på linket?
4. Vær kortfattet
Spild ikke ordene, når du forfatter links og knaptekster.
Kom til sagen så hurtigt som muligt. Det øger sandsynligheden for, at brugerne hurtigt vil forstå linket, når de scanner siden.
Det er vigtigt at være kortfattet, men det skal afbalanceres med de øvrige tommelfingerregler for links (specifik, reel, beskrivende tekst). Der er ikke et maksimum for, hvor lange links bør være. De kan være så lange, som det kræves for at opnå de tre øvrige kvaliteter – men ikke længere end det.
De første par ord i linket er særligt vigtige, fordi brugerne scanner tekst på nettet. Brug de vigtigste ord først for at hjælpe brugerne med at finde det, de søger.
5. Gør tekstlinks synlige
Tekstlinks bør have en anden farve end den statiske tekst (blå er det sikre valg) og være understreget eller på anden måde grafisk skille sig ud fra resten af teksten.
Kort sagt:
Skriv specifikke link- og knaptekster, der skaber reelle forventninger og indfrier dem. Teksten skal være beskrivende nok til at stå alene, men også så kortfattet som muligt. Samtidig skal linket grafisk skille sig ud fra resten af teksten.
Hold dig opdateret!
Vil du gøre din hjemmeside til en god forretning? Tilmeld dig og få besked, når der er nyt om digital brugeradfærd på bloggen!Klar til at få en hurtig og brugervenlig hjemmeside?
Online-Results er et stærkt hold af specialister i digital brugeradfærd. Vi skaffer trafik til din hjemmeside - og sørger for at trafikken bliver til kunder.
Ring til os
Send os en mail
"
Den bedste beslutning, jeg har taget, var at få Online-Results til at lave min nye hjemmeside. Jeg kunne mærke forskel fra dag 1 - der kommer langt flere henvendelser, og jeg kan kun ærgre mig over, at jeg var lidt længe om den beslutning. Jeg er glad for at have fundet et bureau, der tager sig af det hele og leverer rådgivning i øjenhøjde. Kort sagt sikrer de, at jeg får mange nye kunder for færrest mulige penge.
Morten Jensen
Indehaver, Centrum Gulve