• Forside
  • Blog
  • Om os
Menu
70 302 402
  • Forside
  • Blog
  • Om os

Sådan bliver du mere sympatisk

30/10/2020

Kender du Oliver her?

Det gør jeg heller ikke. Men jeg vil gerne handle med ham alligevel.

Kender du den følelse – hvor du synes vildt godt om nogen, du egentlig ikke kender?

Og du kan ikke sætte fingeren på hvorfor, men du er bare stensikker på, at vedkommende er et rart menneske?

Som nu elektriker-Oliver her? Jeg får vildt meget lyst til at hyre ham (altså hvis jeg stod og skulle bruge en elektriker. Det skal jeg ikke lige nu. Men du ved, hvad jeg mener).

Hvordan kan det gå til, at jeg kan synes godt om en elektriker, som jeg overhovedet ikke kender?

Jeg kan mærke ham. Se ham. Og han ser godt nok hjælpsom ud. Synes du ikke?

Vi foretrækker at sige ’ja’ til mennesker og organisationer, som vi kender og godt kan lide. Og jo mere vi kan lide nogen, jo større indflydelse har de på os.

I sin bog ’Influence – the Psychology of Persuasion’ kalder Robert Cialdini dette for ‘liking’. Det er det 4. af i alt 6 principper, som beskriver psykologiske mekanismer, der påvirker os til at sige ja.

Vi kan også kalde det:

”Vis dig fra din bedste side”

Liking princippet er baseret på, at vi i højere grad tiltrækkes af mennesker, som vi har noget til fælles med – eller mere overfladisk – som har et udseende, der behager os, eller som giver os komplimenter.

Når vi afgør, om vi kan lide nogen eller ej, foregår det lynhurtigt og baseret på mange bittesmå mikrosignaler, som vi ofte ikke engang selv er bevidste om. Kropssprog, ansigtsmimik, påklædning, øjenkontakt. Det gælder både i det fysiske møde og online, og spiller i høj grad ind på vores beslutning om, hvorvidt vi synes om nogen – og har lyst til at handle med dem.

Der er flere faktorer, der i særlig grad spiller ind på, hvor godt vi kan lide nogen, selvom vi egentlig ikke kender dem:

  • Lighed: vi synes om mennesker, der er lig os
  • Genkendelighed: gentagen positiv kontakt med en person eller en organisation gør os mere tilbøjelige til at kunne lide dem
  • Samarbejdsvilje: vi kan lide mennesker, der er villige til at hjælpe andre
  • Association: vi kan lide dem, der deler vores værdier. For nogle kan det være, at en person udfører frivilligt arbejde, for andre kan det være mere statusprægede symboler som en lækker bil eller et dyrt ur
  • Et attraktivt udseende: vi tilskriver automatisk pæne mennesker andre positive egenskaber som for eksempel talent og troværdighed
  • Komplimenter: vi elsker smiger, fordi det gør os glade. Selv en overfladisk kompliment påvirker os til at synes bedre om den, der smigrer os

Demonstrer at du – eller din virksomhed – er sympatisk

Så hvordan kan du fremstå mere sympatisk og vise dig fra din bedste side online? Du kan for eksempel:

  • Bruge billeder af dig selv og andre medarbejdere, hvor I ser venlige og imødekommende ud (Som Oliver gør)
  • Skrive en troværdig, personlig ’Om os’ side (Se hvordan du laver en fantastisk ‘Om os’ side her)
  • Bruge kundeudtalelser
  • Have medarbejderbeskrivelser med personlige detaljer og gode billeder
  • Vise produkter, andre har købt eller vist interesse for, eller bruge formlen ’749 andre har allerede købt dette kursus’
  • Bruge trust ikoner, der fx viser, at virksomheden tager socialt ansvar, støtter velgørenhed m.m.

Bemærk, hvordan Oliver i vores eksempel ikke bare ser imødekommende ud, men faktisk også har tilføjet et lille trust ikon under sit billede: ’Jeg svarer altid inden for 24 timer’. Personligt og tillidsvækkende, ikke?

I modsætning til nogle af de andre af Cialdinis principper er liking-princippet et mere subtilt princip, som kan lede til længerevarende fordele i form af kundefastholdelse eller konverteringer på et senere tidspunkt.

Liking princippet – helt kort

Jo bedre vi kender og synes om nogen, jo nemmere kan de få os til at sige ja til noget. Så hvilke elementer kan du bruge på din hjemmeside for at fremstå sympatisk?

Relaterede indlæg

Hvad sker der, hvis du sender et julekort til en fuldstændig fremmed?

18/11/2019

I 1976 sendte to forskere i psykologi julekort ud til 578 tilfældigt udvalgte mennesker. Kan du gætte, hvad der skete? Før du får svaret, skal vi lige omkring en fyr, der er professor i marketing og psykologi. Han hedder Dr. Robert Cialdini, og i 1984 skrev han bogen ‘Influence – the Psychology of Persuasion’. I […]

Læs mere
UX: “9 ud af 10 stoler lige så meget på online anmeldelser, som på personlige anbefalinger” (Troværdighed del 3)

08/07/2019

(Kilde: BrightLocal) Hvorfor? Svaret er social proof. Social proof bekræfter os i, at vi træffer de rette beslutninger, baseret på hvad andre har oplevet før os. Hvis en anden beskriver en god oplevelse med et firma, er vi selv langt mere tilbøjelige til at stole på det firma. 7 ud af 10 siger, at positive […]

Læs mere
Har du sagt A, må du (tit) også sige B. Hvorfor?

13/12/2019

Forestil dig, at du går ned af hovedgaden. En kampagnemedarbejder fra Unicef standser dig og spørger, om du synes, at alle børn har ret til at lære at læse? (Ja, du er normalt ellers ret god til at undgå øjenkontakt med de der Facere, men lige i dag var du uopmærksom, og det smuttede.) Du […]

Læs mere
Derfor går diktatorer (ofte) i uniform

01/12/2020

Formand Mao gjorde det. Mussolini gjorde det. Kim Jong Un gør det. Uniformen er det stærkeste symbol på autoritet, og det er ikke tilfældigt, at mange diktatorer igennem tiden har båret uniform. Vi stoler ganske enkelt mere på autoriteter. Og vi har en tendens til at adlyde dem. Det gælder også på nettet. At sætte […]

Læs mere
Sådan får du kunderne til at slå til

05/02/2021

Sidste jul fik jeg en æske chokolader fra Hotel Chocolat. De var sindssygt lækre. Forleden fik jeg den ide, at jeg ville købe en æske til min mand som en overraskelse. Men på grund af Brexit leverer firmaet ikke længere til Danmark. Nu kan jeg ikke. tænke. på. andet. Hvordan skaffer jeg de chokolader? Hvorfor […]

Læs mere

Skrevet af: Trine Bloor

Liking princippet
Principles of Persuasion
Robert Cialdini
Social proof
Socialt bevis

Hold dig opdateret!

Vil du gøre din hjemmeside til en god forretning? Tilmeld dig og få besked, når der er nyt om digital brugeradfærd på bloggen!

Skriv venligst hvilken email nyhedsbrevet skal sendes til.

Hvem er vi?

Vi er et stærkt team af specialister i online markedsføring. Vores unikke viden om digital brugeradfærd sikrer din virksomhed succes på nettet. Her på bloggen holder vi dig opdateret med tips og inspiration, der hjælper dig med at gøre din hjemmeside til en god forretning.

Ring til os og få et uforpligtende tilbud

70 302 402
    • Ramsingsvej 28A - 2500 Valby
    • 70 302 402
    • info@online-results.dk
    • Persondatapolitik
    • Porschevej 12 - 7100 Vejle
    • 70 302 402
    • info@online-results.dk
  • Sociale medier

    • Facebook
    • Instagram
    • LinkedIn